En multifunktionel keramikserie med æstetik og fleksibilitet i fokus
Som en del af Lübech Living skabte jeg Wave Collection, en keramikkollektion designet til at være funktionel, fleksibel og tidløs. Serien er udviklet i samarbejde med Susanne Lübech og bygger på et modulært design, der gør det muligt at tilpasse produkterne til forskellige behov.
Med få elementer kan kollektionen sammensættes og anvendes på utallige måder—fra servering og opbevaring til kontor- og køkkenindretning. Det gør serien attraktiv for både B2B- og B2C-markedet, hvor den allerede har fundet vej til restauranter, hoteller, boligbutikker og private forbrugere.
Inspireret af havets bølger, men transformeret til en grafisk og skulpturel form, forener serien æstetik med funktion. Som en naturlig del af Lübech Livings DNA er den skabt med omtanke for både mennesker og miljø—et design, der kombinerer bæredygtighed med moderne håndværk.
__________
Min rolle i projektet
Design research . Skitseproces . Konceptudvikling . 3D modellering & rendering . Modelbygning . Teknisketegninger til producent


Flyhelsteds trendzone på Formland

Forbrugeren kan med få forskellige elementer sammensætte Wave, så det passer til deres æstetik og behov.


Skålene er designet til både at kunne stå på de bølgede bakker, men også at kunne stables oven på hinanden. Det giver mulighed for at bruge dem til systematisk opbevaring og servering. Desuden er det praktisk når de opbevares mellem brug i skabet.